Farvel USA

Efter et par travle dage med sightseeing i New York, hvor vi bl.a. har været i Empire State Building, ude og sejle og se Frihedsgudinden, set Ground Zero, shoppet, vandret og set Museum of Natural History, er det så slut for denne gang.
Vi er lige landet hjemme igen, efter en lang hjemrejse med forsinkede fly og en manglende kuffert (som kommer i morgen), og vi kan nu kigge tilbage på 4 ugers fantastiske oplevelser.
Nu skal vi så finde ud af hvor den næste lange rejse skal gå hen…

20130712-200348.jpg

20130712-200512.jpg

20130712-200621.jpg

New York, New York

Søndag morgen stod vi op kl. 5.30 for at tage i lufthavnen og flyve til New York. Efter lidt kaotisk checkin kom vi afsted og efter 5 timers flyvetur landede vi i Newark. Herfra tog vi en taxi, som vi iøvrigt måtte vente længe på, da vi ikke kan være i en normal taxi, og derfor måtte vente på en stor. Systemet er sådan at man får en fast pris i lufthavnen, som bliver skrevet ned på en gul lap papir for at man ikke bliver snydt af chaufføren. Det skulle dog vise sig at være ligemeget. Vores chauffør kørte som død og helvede (det gør de i øvrigt alle sammen) og da vi kom frem var der lige pludselig et ekstra gebyr på 10 dollars + at man heller ikke kunne bruge kreditkort uden for New Jersey (selvom det stod i taxien at man kunne). Det ekstra beløb røg så bare fra chaufførens drikkepenge så han var lidt sur da han kørte.
Vi tjekkede ind i vores toværelses lejlighed med terrasse, med 2 kæmpe senge og masser af plads (sådan føles det ihvertfald efter 17 dage i en autocamper). Lejligheden ligger på Lower East Manhattan, så man er tæt på alting.
I dag har vi så været rundt i området fra Times Square og op til Central Park og har fået vandret en del, så i aften tager vi bare en slapper i lejligheden.

20130708-195911.jpg

20130708-200041.jpg

20130708-200158.jpg

Farv’Else…

Ja så har vi sagt farvel til Else, efter 17 dage på vejen. Hun nåede at få lidt skrammer, køre igennem skovbrande og sandstorme, så hun så lidt slidt ud da vi afleverede hende. Vi fik en regning på 61 dollars for at have bulet hende lidt i siden, så det var ikke så galt.

Inden da har vi været tre dage i San Diego, hvor vi har været i SeaWorld og se de vilde shows med spækhuggere, delfiner, søløver, fugle og andre dyr. Der er også nogle dejlig vilde rutchebaner og vandrutchebaner hvor det er garanteret at man bliver gennemblødt og det blev vi også.

Shamu, SeaWorld

Gennemblødte…

Dagen efter, den 4. juli, tog vi i San Diego Zoo, som er verdenskendt for deres pandaer og som vi selvfølgelig måtte se, da det er Nadjas yndlingsdyr. Det er en stor og flot Zoo, men skuffede en smule i forhold til hvad man har hørt om den. Københavns Zoo kan sagtens være med her (hvis den var lidt større og lå i lidt flottere omgivelser). Vi fugltes med Victoria (fra Mias klasse) og hendes familie, da de også var i San Diego på samme tid som os.

Enden af en panda

Mia, Kasper og Nadja

Efter at have brugt dagen i Zoo, tog vi ind til centrum af byen, omkring havnen. Her havde vi hørt at det var STEDET at se det årlige festfyrværkeri i anledning af 4. juli. Det havde hele befolkningen omkring San Diego vist også hørt, for der var proppet med mennesker. Det tog ca. en time i kø for at få noget at spise, så det var lige før vi gik glip af fyrværkeriet, men vi nåede det lige. Og det var det vildeste fyrværkeri der blev fyret af. Fra 5-6 steder i hele bugten blev det samme fyrværkeri fyret simultant af i ca. 30 min. Nytårsaften bliver ikke det samme igen….

4. juli, San Diego

Uncle Sam (og Mia)

Dagen efter kørte vi så til LA igen for at overnatte sidste gang i Else og pakke vores ting og gøre rent inden hun skulle afleveres. Pigerne søgte selvfølgelig direkte mod poolen og Kasper satte sig foran computeren imens, så alt var som det plejede.

Nu er vi så tjekket ind på hotel nær lufthavnen i Los Angeles, for i morgen tidlig smutter vi til New York mod nye oplevelser.

Grand Canyon, skovbrand og sandstorm

Pyha, det har været et par lange dage siden sidst… Vi har fået banket en masse miles af i Else i det ekstreme vejr i Arizona og Californien.

Nå men for at starte hvor vi slap sidst, så tog vi ind i Grand Canyon Nationalpark og havde en enkelt overnatning der, uden strøm, kloak, telefon og internet. Når man har betalt de 25 dollar det koster at køre ind i Nationalparken, kan man frit bruge de gratis shuttlebusser der kører rundt derinde, til de forskellige seværdigheder. I Grand Canyon består seværdighederne af forskellige udsigtspunkter på kanten af kløften. Mange steder kan man stå helt ude på kanten, hvor der er ca. 1,5 km direkte ned. Det var lidt af en udfordring for Malenes højdeskræk, eller mere hendes frygt for at vi andre skulle dratte ud over kanten når vi skulle helt ud og se hvor langt der var ned.

Tøserne på kanten

Efter at have brugt dagen på at tøffe rundt med shuttlebusserne og se den imponerende store Canyon, hyggede vi os om aftenen og gik tidligt i seng, for der er ikke så meget at lave ude i den mørke nationalpark. På grund af den ekstreme hede og tørke var det strengt forbudt at tænde bål osv. så vi kunne kun sidde i mørket indtil vi gik i seng.

Næste dag kørte vi så videre ned igennem Arizona mod San Diego i Californien. Planen var at vi ville tage et stop ca. halvvejs og sove der før vi kørte videre, da der er ca. 8 timers kørsel fra Grand Canyon til San Diego. Søren havde fået den fine idé at tage nogle mindre landeveje, istedet for de store motorveje, da der er lidt mere at kigge på og man kommer igennem flere sjove/anderledes byer. Det viste sig dog at ruten der var valgt førte direkte igennem den store skovbrand der for nylig hærgede Arizona (og dræbte 19 brandmænd). Så ude midt i ingenting blev vi stoppet at politiet i en vejspærring, og så blev vi nødt til at vende om og finde en anden vej. Nu er der bare ikke så mange andre veje ude i ørkenen, så vi måtte køre langt tilbage for at komme en anden vej mod San Diego. Det endte med at en køretur, der skulle have varet 4-5 timer kom til at tage 11 timer.

Så godt trætte fandt vi en ‘campingplads’ i El Centro, tæt ved den mexikanske grænse. Det viste sig dog mere at være en decideret trailer park, end en normal camping plads, så vi boede side om side med suspekte mexikanske daglejere (som sikkert er mega flinke) i deres ramponerede campingvogne.

Næste morgen da vi vågnede stod vi så op til blæsevejr og sandstorm, og damen fra campingpladsen advarede om at man muligvis ville lukke motorvejen mod San Diego på grund af vejret. Det viste sig dog heldigvis ikke at ske.

Så nu er vi ankommet til San Diego, og bor lidt uden for byen på en udemærket plads. Eneste problem er dog at den ligger ca. 50 meter fra en 10 sporet motorvej, så lad os nu se om vi kan ignorere larmen og få en velfortjent søvn i nat.

I morgen går turen så til SeaWorld her i San Diego, og i overmorgen skal vi fejre 4 juli her sammen med amerikanerne.

Road to nowhere

Arizona kaktus

Hedeslag i Las Vegas

Efter en rolig nat i Calico Ghost Town brugte vi formiddagen på at gå lidt rundt i den gamle sølvmineby og kiggede på alle de sjove butikker og tog en lille togtur rundt ved minerne.

Calico Ghost Town

Derefter gik turen videre mod Las Vegas. Jo nærmere vi kom, jo mere steg temperaturen og vi ankom i ca. 38 graders varme. Vi kørte ind på vores campingplads ca. 10 km syd for byen og så kunne det kun gå for langsomt med at komme i poolen.

Poolen på Oasis RV Resort Las Vegas

Efter at have kølet af i poolen, stod den på afslapning, mad og lidt aftenhygge sammen med et par danskere som vi mødte ved poolen. Om aftenen var der stadig 34 grader ude og selvom vi havde haft aircondition på hele dagen i autocamperen så var der mega varmt da vi lagde os til at sove. Vi var nødt til at slukke for vores aircondition om natten da det larmer helt vildt, så det var en lang og svedig nat.

Næste dag var det Kaspers fødselsdag. Han havde bestilt pandekager, bacon og æg til morgenmad, så Malene kokkererede til den store guldmedalje og Kasper var glad. Derefter blev formiddagen brugt ved poolen, og så tog vi ind mod Las Vegas om eftermiddagen. Da det ikke er særlig smart at køre rundt i et stort lokum som Else inde i en storby, valgte vi at tage derind i bus. Først skulle vi dog lige gå ca. 1 km til busstoppestedet i 43 graders varme. Alle de lokale gloede fra deres dejlige kolde airconditionerede biler og tænkte sikkert at vi var åndsvage. Vi havde dog tanket op med en flaske vand hver til gåturen. Det var så varmt og luften var så tør at man ikke mærker at man sveder fordi det fordamper med det samme, men det giver en naturlig tørst så man får drukket flere liter væske på sådan en dag.

Vi startede vores Las Vegas tur med at tage op til den nordlige del af The Strip, til Fremont Street, som er en lang overdækket gade med aircondition ned ad hele gaden. Hele gaden er flankeret af skumle stripklubber, casinoer og stripklubber og rundt omkring på gaden er der gøglere, hjemløse og stive turister. Lidt spøjst sted… Derefter tog vi bussen tilbage til selve ‘The Strip’, hovedgaden i Las Vegas. Her ligger alle de store hoteller med tilhørende shopping centre, casinoer og barer. Man går bare ind på hotellerne som er sindsygt, vildt flot bygget op med kunstfærdig udsmykning og hver hotel har sit eget tema. Man må godt tage ungerne med igennem casinoerne, de må bare ikke standse op.

Vi startede i den nordlige ende med at se Treasure Island Hotel. Deres tema er pirater og uden for hotellet er der et stort show med pirater og pirat skibe hver time, hver aften. Det kan ses gratis fra gaden. Derefter tog vi over på The Venetian, hvor de har bygget Venedig op…indendørs vel at mærke! Der er lavet en kunstig himmel og en kanal hvor man kan sejle i gondol inde i hotellet.

Gondoler på The Venetian

Efter The Venetian så vi The Mirage, hvor vi også lige kylede nogle dollars i en spillemaskine. Den spyttede dog ikke nogen ud igen, så det var ikke den store succes. På Ceasars Palace spiste vi fødselsdagsmiddag på Planet Hollywood. Vi sluttede aftenen af med at se det store springvand ved Bellagio, til tonerne af Elvis’ Viva Las Vegas. Godt trætte tog vi bussen hjem til vores dejlig varme autocamper og tog endnu en svedig nat i lagnerne.

Næste dag sneg temperaturen sig op på ca. 50 grader, men vi tog alligevel bussen ind til The Strip igen for at se resten. Vi så The Mandalay, Luxor, The Excalibur, New York, MGM Grand og Paris. Der blev også shoppet i M&M’s Store.

The Strip

Da vi kom tilbage til campingpladsen fik vi besøg af Victoria, fra Mias klasse, og hendes familie. De er også på rundtur herovre. Vi spiste aftensmad sammen med dem, og ungerne hoppede i poolen og aftenbadede.

Da vi gik i seng var det stadig 39 grader varmt så vi var gennemblødte af sved da vi vågnede i morges. Nu havde vi også fået nok af heden og efter at ungerne lige have nuppet sig en morgendukkert kørte vi videre mod Grand Canyon.

På vejen stoppede vi ved Hoover dæmningen og tog et hurtigt kig før vi kørte videre, for her var det slet ikke til at holde heden ud. Der har været ca. 55 grader varmt.

Hoover Dam

Vi skyndte os videre gennem ørkenlandskabet og vi er nu landet lige uden for Grand Canyon Nationalpark, hvor vi kører ind i morgen. Her er mere behageligt med kun 34 grader om dagen og dejlige 23 grader om natten.

Nadja i ørkenen

Keep cool!

Tilbage i civilisationen….Næsten…

Så er vi kommet tilbage til strøm og internet efter et par dage i bjergene i Sequoia Nationalpark. Vi startede ud med at køre fra San Francisco og ca. 200 mil sydpå til Chowchilla, en lille by i midten af ingenting. Her fandt vi et lækkert lille RV resort med golf og vigtigst: swimmingpool. Pigerne brugte stort set hele eftermiddagen i poolen, mens vi andre fik slappet lidt af efter et par heftige sightseeingdage.

Tøserne i poolen

Efter at have overnattet og badet igen morgenen efter kørte vi mod Sequoia. På nettet havde vi læst at turen derop gik ad snoede bjergveje og at man nogle steder frarådte køretøjer over 22 fod i længden (vores er 30 fod), og at campingpladsen vi skulle bo på var meget svær at komme ind på i store køretøjer, så vi var noget spændte da vi tog afsted. Det viste sig heldigvis ikke at være det store problem at komme derop. Turen gik gnidningsfrit, og der var ikke engang nogen af ungerne der blev køresyge…  Vi så to sorte bjørne, som gik og hyggede sig i vejsiden på vejen op. Campingpladsen var en rigtig naturcamping uden strøm og kloak, så vi havde tømte lortetanke og fyldte vandtanke da vi kom derop. Efter at have spist noget aftensmad, tændte vi op i bålet og ristede marshmellows over gløderne.

Bålhygge

Da mørket faldt på hoppede vi i kanen, og havde en dejlig kold nat (der bliver koldt i bjergene!) selvom vi lå med vores nyindkøbte tæpper, var vi nødt til også at ligge med tøj på.

Næste dag tog vi ud og så verdens største træ, General Sherman. Det er ikke verdens højeste, ikke verdens tykkeste, men det træ med størst volumen. Det er 2500 år gammelt og over 100 meter højt.

General Sherman

Vi vandrede lidt rundt i kæmpeskoven og følte os som små myrer, og tog derefter ud til Moro Rock, en klippe hvor man ad 400 trin kan komme op til toppen og se ud over Sierra Nevada bjergene. Det endte dog med at det kun var Kasper og Søren der nåede toppen, da højdeskrækken satte ind hos de andre, ca. halvvejs oppe.

Moro Rock

Da vi kom ned igen tog vi tilbage til campingpladsen og gjorde klar til at lave aftensmad over bålet. Det viste sig dog at være et projekt op ad bakke og det endte da også med at vi smed vores kyllingespyd på panden i camperen istedet, da der åbenbart ikke var nok gang i grillen over bålet (det var også et dårligt bålsted…). Vi gjorde os derefter klar til endnu en kold nat og pakkede os godt ind i tøj og tæpper og gik i seng.

I dag har vi så kørt ca. 300 mil sydpå og er nu stoppet midt i Mojave ørkenen i Calico Ghost Town, på en afsides campingplads midt i ørkenen. Da vi kom var her ca. 37 grader i skyggen, men nu er her ved at være behageligt (33 grader, klokken 21.30). Der er en rimelig stor campingplads, men her bor kun et par andre end os og her er mørkt som en i helvede. I morgen skal vi se selve Calico Ghost Town som er en gammel mine by her i ørkenen. Derefter går turen til Las Vegas.

Så kører Else….

Så er vi endelig på vej i vores nye hjem på 10 x 3,5 meter. Vi har døbt hende ‘Else’ for det mener vi passer godt på en stor, tyk, klodset og langsom dame som hende:

‘Else’

De første kilometer i sådan et skrummel er ret spændende. For det første er vognen 10 meter lang, så den vender på en jordomrejse… For det andet er den ca. 3,5 meter bred med sidespejle der rager en halv meter ud på hver side, så den fylder godt på vejen. Så man overvejede lidt det første stykke tid om det nu var så god en idè at vi skulle have den største model. Det skulle også vise sig senere at det at parkere sådan et skrummel kan give lidt skrammer…Mere om det senere…

Nå men vi trillede afsted fra camper udlejningen mod første stop: Walmart. Her skulle der provianteres til den store guldmedalje. Så vi fik købt sengetøj (lagner for det er da varmt nok i Californien…!), puder, mad, lokumspapir og alt andet man nu skal bruge for at klare sig på camping. Walmart er en kæde af butikker der alle er ca. 3 gange Bilka i størrelse, så man bruger hurtigt et par timer på at handle her.

Efter at have provianteret, kørte vi videre nordpå og snart begyndte vi at lære på den hårde måde hvad man skal huske at tjekke inden man kører afsted i en autocamper: Alle døre og skabe (og køleskabe!) i vognen skal være lukket helt så de ikke hamrer i, eller alt indholdet falder ud når man drejer eller bremser. Det er heller ikke smart at have sodavand o.lign. stående på bordet mens bilen kører…

Efter et par timers kørsel fandt vi en campingplads (eller RV park, som det hedder her ovre) i nærheden af Solvang, den danske udvandrer by i Californien. Her tjekkede vi ind, fik sat camperen til noget strøm og vand, og fik noget at spise. Og så var det på hovedet i seng i vores nyindkøbte sengetøj: Lagner (for der er sgu da varmt i Californien…!). Det er så ikke alle steder i Californien at det er varmt om natten, fandt vi så ud af. Det blev faktisk ned til 11 grader den første nat, så om morgenen lå vi alle med alt vores tøj på, viklet ind i vores lagner. Næste dag tog vi i Walmart og købte tæpper….

Else’s første skrammer

Ja, det måtte jo ske… Efter at have overlevetnattet første nat og nydt en dejlig hjemmelavet morgenmad med bacon og æg, kørte vi ind til Solvang. Her gjaldt det i første omgang om at finde en parkeringsplads med plads til et helt hus. Det viste sig at der lå en plads i udkanten af byen med pladser til store lokummer som vores. Vi fandt en god plads i skyggen som vi ville holde på og jeg drejede stille og roligt Else derind, men glemte lige at når man drejer Else’s forende betyder det ikke at Else’s bagende følger med, så jeg fik skåret et hjørne af og med brag bankede siden ind i nogen stolper som af en eller anden åndsvag årsag stod lige der…Nå, men efter at have bandet og svoret var det ud og besigtige skaden. Det var heldigvis ikke så slemt: Et plastik dæksel var gået i stykker og knækket af og en metal afskærmning havde fået nogle ridser og et lille tryk. Så nu håber vi at det var godt at vi har tegnet forsikring mod den slags (hvis den dækker?)

Sådan…Gaffa tape klarer alt..

Øv bøv…Else er skadet..

Ellers var Solvang en sjov lille oplevelse. Det er jo en by som er mere ‘dansk’ end nogen by i Danmark, med et hav af ‘danske’ souvenir butikker og bagerier. Vi mødte dog et par ældre danske damer i ‘Jule Huset’ som stadig kunne tale dansk. Vi købte et par romkugler til eftermiddagskaffen og noget gaffa tape til Else, og så var det ellers derudaf.

Vi havde regnet med at vi skulle køre hele vejen ad Highway 1 op langs kysten til San Francisco, men vi havde nok forregnet os i planlægningen så vi fik kun kørt en smule langs kysten før vi måtte dreje ind på motorvejen hvis vi skulle nå vores mål. Vi nåede dog at tage et stop i Avila Beach, hvor vi spiste frokost i vognen ved stranden.

Ellers var det bare derudaf i camperen på motorvejen (dejligt sted med masser af plads..). Det er faktisk rimelig hårdt arbejde at styre sådan en stor vogn igennem mange timer da man som en anden trucker hele tiden skal hive i rattet for at kompensere for især sidevind og huller i vejen (man kan godt mærke på vejene at de ikke betaler så meget i skat herovre).

Hen under aften ankom vi så til Candlestick Point RV Park, San Francisco. Det er en campingplads som ligger lige uden for byen, ved siden af 49′ers Stadium. Vi lavede os en god gang aftensmad (som markerede første hele dag uden junkfood!) og hoppede i kanen, denne gang med dejlig varme tæpper…

I dag har vi så brugt hele dagen på sightseeing i San Francisco, hvor vi har set Chinatown,  søløverne på Pier 39, Fishermans Wharf, de snoede veje ned ad Lombard Street og kørt i sporvogne op og ned af de stejle bakker. I morgen pakker vi sammen igen og kører ind i landet mod Sequoia Nationalpark.

Shopping og forlystelser

De sidste par dage har stået på shopping og vilde forlystelser. I går kørte vi ca. 40 miles nord for Los Angeles, til Camarillo Premium Outlets med ca. 160 butikker for at shoppe tøj og sko til billige penge. Uha hvor har vi sparet mange penge (bilder vi os selv ind…).
Da vi kom tilbage gik vi en tur ned til Venice Beach, hvor vi fandt en hyggelig restaurant og fik noget god mad.
I dag har vi så været i Universal Studios og prøvet de vildeste forlystelser. Vi har jo spender bukserne på så vi ofrede det ekstra og købte os et ‘Front of Line Pass’ som gør at man springer hele køen over ved alle forlystelser. En god investering på en dag som i dag hvor parken var helt fuld og der var ca. en times kø til hver forlystelse.
I morgen er det så farvel til L.A. og så starter næste kapitel af vores tur når vi skal cruise rundt i 17 dage i autocamper.

20130618-201015.jpg

20130618-201124.jpg

20130618-201240.jpg

Vel ankommet…

Så kom vi endelig frem efter en laaaang flyvetur. Bortset fra en smule stress ved mellemlandingen i Heathrow, og et mislykket smuglerforsøg på vej ind i USA (vi blev taget i at prøve at indføre 2 æbler, 4 sandwich med spegepølse og en pose gulerødder), så gik alt glat.

Godt trætte skulle vi så bare hente vores udlejningsbil og så hen til hotellet. Hvis der forøvrigt er nogen der på et tidspunkt skal leje bil hos “Dollar Car Rental” i LAX, så er her et lille fif: Man kan, inden man ankommer, melde sig ind i deres “Dollar Express VIP” klub gratis på nettet. Hvis man er medlem kan man springe hele køen over (og den var pænt lang) og gå direkte hen og få sin bil.

Efter en god nats søvn, vågnede vi dejligt tidligt (kl. 5 kunne vi ikke sove mere…) og var klar til en dags sightseeing i Hollywood, Beverly Hills og Santa Monica.

Michael Jackson på Hollywood Boulevard

Mia og Nadja på Santa Monica Pier

Nu er klokken 21 lokal tid. Pigerne gik i brædderne kl. 20 og vi kan heller ikke holde os oppe mere så nu vil vi få os en dejlig nattesøvn. Godnat!